Heart of Nature er en oase i det naturskønne og idylliske Skjoldungernes Land.
Stedet emmer af ro, magi og plads til nærvær, og er perfekt til dig der ønsker at koble af, nyde naturen og opleve roen i skønne omgivelser
Hos Heart of Nature kan du se frem til en fantastisk luksus naturoplevelse – uden at gå på kompromis med din komfort! Alle vores shelters og hytter er indrettet med lækre madrasser, dyner puder og masser af tæpper, så I kan slappe af og bare nyde naturen.
I kan også nyde et par timer under åben himmel i vores lækre Spa & Wellness område.
Vi glæder os til at tage imod dig
Tina & Jesper Vallø
Historien om Heart of Nature - Glamping & Spa
Vi har startet Heart of Nature ud fra et ønske om at skabe en oase, hvor rammerne inviterer til at komme ned i gear, være nærværende og søge ind i sig selv, og give flere mennesker mulighed for en unik og magisk oplevelse i naturen.
Vores fantastiske skønne sted har så meget at byde på, faktisk så meget at vi ikke selv kan nå at nyde det hele og derfor ville vi gerne dele det med andre mennesker.
Vi elsker at se mennesker få en god oplevelse, så vi har arbejdet meget ud fra, at når man kommer hos Heart of Nature, så skal man ikke tænke på meget andet end at nyde og slappe af.
For vi har sørget for det meste til gæster, de skal blot have deres eget tøj og madvarer med.
En enkelt dag hos Heart of Nature kan være så intensiv, at det kan føles som flere dages ferie. Så helt bogstaveligt er det muligt at trække stikket ved blot 1-2 dages ophold hos Heart of Nature.
Vi holder af at servicere vores gæster og det bedste for os er at sende glade afslappede gæster hjem efter et ophold hos os.
Vi glæder os til at se jer på Valløgaard hos Heart of Nature.
De bedste hilsner
Jesper & Tina Vallø
